Jeg er en engageret pige, der er god til at sætte og opfylde sine mål. Jeg har haft det forholdsvist nemt i skolen og gymnasiet, og dette gjorde at jeg fik muligheden til at hjælpe mine klassekammerater og dermed lære fra mig. I forbindelse med dette, betød det også at jeg kunne faglige stof bedre som en fordel.
Jeg går meget op i at lytte og forstå, dem jeg hjælper. Vi alle kan have det svær ved ting, det vigtigste er at finde ud af hvorfor man har det svært og gå efter at løse udfordringen. Dermed mener jeg at gensidig kommunikation er lige så vigtigt. Jeg har desværre ikke lært at læse andres tanker endnu. :)
Jeg har igennem min tid i uddannelsesinstitutioner kendt flere unge der havde en udfordring med at komme igennem det faglige stof, men fik endelig aldrig den ekstra hjælp de havde brug for. Dette synes jeg, er ærgerligt for dem der har det svært i skolen, lige så vel som det var ærgerligt for mig, der ikke blev udfordret i undervisningen på de enkelte fag. Derfor vil jeg gerne være den ekstra støtte, unge kan få, for at komme videre.