Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Bodil og læser Antropologi på AU (det handler om forskelle og ligheder mellem kulturer). Mine yndlingsfag på gymnasiet var engelsk, dansk og historie, som jeg også hjælper med. I gymnasiet tog jeg på IB som er en international uddannelse, som har udvidet mit internationale perspektiv og givet mig et højt niveau af engelsk. Jeg har haft flere sabbatår siden gymnasiet, hvor jeg bl.a. lærte at tale spansk i Costa Rica.
Som hobby har jeg gennem hele mit liv været meget kreativ og elsker stadig at male og lave keramik. Det håber jeg vil afspejle sig i min undervisning, hvor jeg søger netop at skabe et rum der er åbent og en indlæring som er kreativt orienteret. Som fx at gøre koncepter visuelle gennem tegning, eller skabe tidslinjer med givne tekster.
Som underviser er jeg tålmodig og følsom. Jeg har tidligere arbejde meget med unge heste, hvor det kræver at man mærker dem, sig selv og følger sin intuition. Jeg arbejder ikke med heste længere, men jeg er til gengæld glad for at svømme, vandre og jeg bor i et kollektiv hvor vi er meget glade for at spille brætspil. Med den baggrund vil jeg konkret stille opgaverne op på måder så læringen bliver mere legene, som vil give elever der syntes skolen er svær pg.a. undervisningsmetoden en god oplevelse. Jeg har også meget fokus på at bryde undervisningen op og have aktive sjove pauser for at holde energien oppe hele vejen igennem. Gennem undervisningen sætter jeg klare mål så eleven altid ved hvor vi er på vej hen og altid kan fejre de små sejre. At brude opgaver ned i små skridt som er overskuelige.
Jeg er glad for at undervise fordi det giver mig stor tilfredshed at hjælpe andre til at nå deres mål med et smil på læben. For mig er undervisning et partnerskab hvor vi sammen arbejder mod et mål. Læring skal være tilfredsstillende og det håber jeg, jeg kan være med til at skabe for andre.
Jeg er lektiehjælper fordi jeg selv her syntes det var svært at gå i skole i perioder. Jeg ligger i gråzonen til at have dysleksi og mistænker at jeg måske også har ADHD, så jeg er ikke kommet igennem uden tåre selv. Mit mål er derfor at give andre en god oplevelse med at lære uanset hvilket niveau det er på.