Hej alle - og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Anna. Til dagligt er jeg lærerstuderende på læreruddannelsen i Århus med matematik som mit undervisningsfag. Jeg interesserer mig meget for matematik og vil gerne medvirke til at give andre interesse/forståelse for faget.
I min undervisning lægger jeg vægt på, at matematik skal give mening. Jeg tror på, at man lærer bedst gennem aktive deltagelsesformer, hvor der er plads til at stille spørgsmål, prøve sig frem og lave fejl. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt læringsrum, hvor man føler sig set og har mod på at byde ind.
I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv, både i form af løbeture og håndboldtræning. Derudover går meget af min tid også på at være sammen med mine venner.
Jeg ser frem til at lære dig bedre at kende og til at arbejde sammen med dig i matematik.