Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Silje og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Fredericia Gymnasium. Jeg er imødekommende, venlig og elsker at lære fra mig. Skolen har altid været et sted, jeg har været glad for at være, og derfor betyder det meget for mig at kunne hjælpe andre elever med at få en folkeskoletid, der føles lige så overskuelig og tryg, som min egen har været.
Jeg er tålmodig og god til at forklare ting på en rolig og forståelig måde, og jeg tilpasser altid min hjælp til den enkelte elevs niveau og behov. Mit mål er ikke kun at hjælpe med lektierne her og nu, men også at styrke din/jeres unge menneskes selvtillid og lyst til at lære.
Til daglig går jeg på en sproglig og musisk studieretning, og jeg kan især hjælpe med dansk, engelsk og matematik, samt generel lektiestøtte og struktur i skolearbejdet.
Jeg glæder mig til at hjælpe og skabe et trygt rum for læring!