Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Hvem er jeg? Som person er jeg rolig, tålmodig og hjælpsom, og jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg ramme for mine elever. For mig er det ikke kun resultatet der er vigtigt, men processen derhen, hvor jeg arbejder for at eleven opbygger selvtillid i faget og oplever at læring kan være både sjov og meningsfuld.
Skolearbejde har altid ligget naturligt for mig, og det er noget, jeg generelt har trivedes med. Jeg afsluttede min 3-årige STX på Marselisborg Gymnasium i sommeren 2025 med et gennemsnit på 10,2 samt topkarakterer i mine undervisningsfag, hvilket danner et stærkt fagligt grundlag for min undervisning.
Gennem opvæksten med yngre søskende er jeg samtidig blevet opmærksom på, at lektier og skolearbejde ikke falder lige let for alle. Derfor har jeg gennem årene brugt en del tid på at hjælpe og forklare, og jeg har lært at tilpasse min undervisning til både folkeskole- og gymnasieniveau samt til forskellige måder at lære på.
I min fritid spiller jeg fodbold, styrketræner og spiller computer med venner ved siden af mit arbejde. Det giver mig en god balance i hverdagen og energi til undervisningen.
Gode undervisere har gennem årene givet mig en oplevelse af, at læring kan være både spændende og sjov. Den oplevelse vil jeg gerne give videre som lektiehjælper. Jeg glæder mig til at møde dig!