Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Vera og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Københavns Åbne Gymnasie, hvor jeg har matematik og musik som studieretning. I min fritid kan jeg godt lide at være kreativ - jeg laver smykker, strikker, jeg går til teater og er sammen med mine venner. Jeg er meget glad og positiv, elsker at have det sjovt og har meget gå på mod.
Jeg har hjulpet mange af mine venner med at forstå opgaver og hjulpet min lillebror, som går i 3. klasse og som har nogle udfordringer i skolen med lektier. Jeg har altid godt kunnet lide at hjælpe andre mennesker.
Jeg har overvejet mulighed for at læse til lærer, og jeg tror det at være lektiehjælper vil være en rigtig god mulighed for at lære fra mig og få en fornemmelse af, hvordan det er.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Mange hilsner Vera