Jeg hedder Nanna, velkommen til min underviserprofil!
I min fritid kan jeg lide at løbe og være aktiv. Jeg er også glad for at lave mad og bage.
Jeg er lærerstuderende på 7. semester og har linjefagene dansk, engelsk og kristendomskundskab. Desuden har jeg tre års erfaring som lærervikar. Jeg har derfor meget erfaring i at lære fra mig og er motiveret for at undervise. Jeg har stor interesse i sprog og er rigtig glad for specielt dansk, engelsk og spansk.
I min undervisning er noget af det vigtigste at få opbygget en tryg og god relation mellem underviser og elev. Jeg går op i at få skabt et rum, hvor eleven kan fordybe sig og hvor vi tager tingene i elevens tempo. Struktur er en vigtig del af undervisningen for mig og jeg går meget op i at tilrettelæge undervisningen til den enkelte elevs behov.