Mit navn er Julius, og som person er jeg meget social, udadvendt og smilende. Jeg går meget op i at skabe god stemning de steder, jeg befinder mig. Disse egenskaber afspejler sig helt klart også i min undervisning, hvor jeg stræber efter at danne trygge og hyggelige rammer omkring undervisningen, da det efter min overbevisning giver det bedste grundlag for den bedste læring.
Derudover er jeg som underviser en person, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Her trækker jeg meget på min erfaring som lærervikar på en specialskole, hvor jeg lærte, at ikke alle elever har brug for den samme tilgang til undervisningen.
I min fritid bruger jeg meget tid på at være aktiv, og for tiden løber jeg rigtig meget. Jeg har førhen spillet håndbold næsten hele mit liv.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg det giver mig utroligt meget at kunne hjælpe andre. Det gælder ikke kun med lektier, men også bare generelt her i livet.