Mit navn er Isabella, og jeg går i 2.g på handelsgymnasiet med studieretningen marketing og jura. Jeg vil rigtig gerne være tutor, fordi jeg virkelig godt kan lide at hjælpe andre og gøre en forskel for dem. Jeg er en meget social og udadvendt person og har altid været god til at skabe en tryg og positiv stemning omkring mig. Jeg har flere gange fået at vide, at min tilstedeværelse gør andre glade og rolige, hvilket jeg synes er en rigtig god egenskab, når man skal hjælpe andre med noget, de måske synes er svært.
Jeg har tidligere hjulpet mine tre søskende på 5, 9 og 11 år med skolearbejde og lektier, så jeg har allerede erfaring med at forklare ting på en måde, der passer til forskellige aldre og niveauer. Jeg har generelt meget erfaring med børn og synes også selv, at jeg er rigtig god til at skabe kontakt til dem. Jeg er tålmodig, imødekommende og giver mig gerne tid til at forklare tingene på flere forskellige måder, hvis det ikke giver mening første gang.
Som tutor vil jeg gerne være en person, som eleverne føler sig trygge ved at spørge om hjælp, uden at de føler, at der findes “dumme spørgsmål”. Jeg synes, det er fedt at kunne hjælpe andre med at forstå noget, de måske har haft svært ved, og samtidig være med til at give dem mere selvtillid i skolen.