Velkommen til min undervisrprofil!
Mit navn er Daniel og jeg er i gang med en bachelor i Kemi på SDU i Odense. Jeg er født og opvokset i Vinderup (Holstebro Kommune, Region Midtjylland), hvor jeg i 3 år har været butiks-medarbejder (u. 18) i Rema 1000, og er for nyligt flyttet til Odense i anledningen af mit studie på SDU. Jeg har mange fritidsinteresser som spænder over mange forskellige 'brancher'. En af disse interesser er samling af diverse teknologiske enheder og komponenter (PC, mobil, m.m.), og dermed har jeg stort kendskab til teknologi og generelt den teknologiske sfære. En anden fritidsinteresse jeg bærer med mig, er parfumering. Jeg laver selv parfumer, og inddrager derunder forskellige kemiske synteser og tilhøjdeholdninger som er kemifagligt relevante.
Som underviser har jeg fået at vide, at jeg er 'straight-to-the-point'. Jeg har i afgangseksameners anledning ladt mig undervise/forklare forskellige principper til mine medstuderende i bl.a. Kemi, Biologi, Fysik, Matematik m.fl. Jeg føler selv, at jeg vil stille realistiske krav til eleven, og vil fremme deres faglige potentiale. Jeg starter langsomt med at teste elevens faglige niveau, og arbejder derfra en undervisningsplan, som eleven kan få stor gavn af. Jeg er godt klar over, at forskellige elever har forskellige faglige interesser, og det vil jeg også tage højde for.
Jeg glæder mig til at møde dig!