Jeg er en topmotiveret og engageret ung kvinde, der altid har elsket at gå i skole og studere. Min store glæde til egen skolegang, håber jeg at kunne give videre til børn og unge ved at finde deres glæde til læring og styrke deres faglige niveau.
Jeg har, siden hun kunne, arbejdet med børn og unge og særligt med fokus på faglige udfordringer. Da jeg var 15 år, blev jeg frivillig på en lektiecafe under Red Barnet. Her hjalp jeg folkeskoleelever med at dygtiggøre dem i deres faglige evner. Jeg blev senere samme år ansat som au pair i Irland, hvor jeg også varetog hjemmeskolingsopgaven. I Irland lærte jeg utrolig meget om gode læringstilgange til børn, og hvordan man når dem bedst ved god kommunikation og sjove/alternative tilgange til indlæring. Jeg har siden da haft ansættelse i en børnehave og fritidsordning, hvor jeg også fremmede mine pædagogiske evner. Endelig kan jeg tilskrive mit CV, at jeg har været ansat hos private som tutor i min gymnasietid.
Som først skrevet har jeg altid været glad for egen læring. Jeg har et bredt interessefelt, hvor mit grundniveau til mange fag er højt. Jeg har dog altid arbejdet hårdt for gode karakterer, og ikke alle fag er kommet mig lige nemt. Men med en masse erfaring og en ukuelig fastholden i, at hele tiden ønske at blive dygtigere og forbedre mig, har jeg fundet mange gode strategier til, hvordan man opnår gode resultater, selvom nogle fag kan være svære. Det er strategier, jeg senere har brugt i mine arbejder med børn og unge.
Derfor tog jeg også til Miami sidste år for at tage et engelsk kursus på C.2 niaveu, for at forbedre mit engelsk. Og har opsøgt online kurser, der kunne lære mig om effektivisering til egen læring og forståelse af, hvad der skaber læringslyst.
Jeg har erfaring med psykiske lidelser, og hvordan det kan være en faktor, der vanskeliggør indlæring. Jeg har arbejdet med unge, der lider af angst, autisme og ADHD. Men jeg har gennem min psykologiske interesser også utrolig meget viden om andre forstyrrelse og lidelser, og hvordan man bedst griber læringen an alt efter behovet.
Min primære strategi til at skabe et godt læringsmiljø, er ved at forstå den enkeltes behov, og hvad der driver deres motivation til at lære. Så er det vigtig for mig, at skabe et sjovt læringsmiljø, hvor deres er variation i løbet af undervisningen samt en "gulerod" ved slutningen.
Jeg er et meget struktureret menneske, der er dygtig til at skabe orden og overblik. Jeg er et entusiastisk menneske med nysgerrighed på livet. Og så elsker jeg diversitet blandt min omgangskreds og omgivelser. Mine hobbyer er derfor brede: sport, kreativitet, politik, læsning, kultur, rejser og madlavning er blot nogle af de mange ting, jeg går op i.
Det vigtigste for mig er, at mit kommende arbejde både er mig berigende, såvel som, at jeg kan berige andre med det, jeg er dygtig til. Det er helt sikkert, den primære grund til, at jobbet som tutor er helt rigtigt for mig!
Så håber jeg, at jeg med min kommende universitetsuddannelse i psykologi kan arbejde med unge, hvorfor netop jobbet som tutor er det helt rigtige.