Velkommen til min profil!
Hvem er jeg?
Jeg hedder Freja og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Aarhus Statsgymnasium. Jeg er meget glad for skole og læring, og jeg brænder for at hjælpe andre med at forstå fagligt stof.
Som person er jeg imødekommende, tålmodig og positiv, og jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg relation til de elever, jeg underviser.
I min fritid kan jeg godt lide at træne, spille fodbold, lave mad og være sammen med mine venner. Jeg er en engageret og social person, som trives med at arbejde med mennesker.
Jeg er selv ordblind og har derfor både forståelse og erfaringer inde for det område. Dette er godt til at få en forståelse for elevens problemer hvis de også er ordblinde, samt at kunne arbejde med det.
Hvordan jeg vil undervise:
Som underviser vil jeg fokuserer på at skabe en tryg og motiverende undervisning, hvor eleven føler sig set og forstået.
Jeg tror på, at elever lærer bedst, når de får en god forståelse for stoffet og oplever succes undervejs.
Jeg tilpasser derfor undervisningen til den enkelte elevs niveau, behov og mål. Jeg vil forklarer tingene på forskellige måder og arbejder med at gøre stoffet mere overskueligt. Samtidig lægger jeg vægt på at give positiv feedback og hjælpe eleven med at opbygge både faglig forståelse og selvtillid.
Erfaring og inspiration:
Jeg har selv haft en tutor i spansk, som har hjulpet mig meget i min egen læring. Derfor ved jeg, hvor stor en forskel den rette støtte kan gøre for en elev.
Den erfaring har givet mig en god forståelse for, hvordan man kan hjælpe elever med at overvinde faglige udfordringer og få mere motivation i skolen.
Hvorfor jeg er tutor hos GoTutor:
Jeg er tutor hos GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe andre elever med at udvikle sig fagligt og få en bedre oplevelse med deres skolearbejde.
Samtidig drømmer jeg om at blive lærer i fremtiden, og derfor betyder det meget for mig at få erfaring med undervisning og arbejde med elever.