Hej, og velkommen til min profiltekst :)
Jeg hedder Amani, og jeg er 18 år gammel. Jeg er netop blevet student fra Sukkertoppen Gymnasium i Valby, som er et HTX-gymnasium. Jeg havde studieretningen "Geoscience", hvor jeg læste Geovidenskab og Matematik på A-niveau. Derudover valgte jeg også at hæve Engelsk til A-niveau, da jeg altid har haft en stor interesse og passion for faget.
Jeg er en smilende, rolig og imødekommende pige, som gerne vil hjælpe andre på rette vej i deres skolegang. Jeg er selv meget pligtopfyldende i mit eget skolearbejde og ved, hvor vigtigt det er at kunne føle sig godt tilpas med det faglige. Derfor vil jeg gerne være med til at hjælpe andre på vej, så de selv kan føle sig tryg i deres faglige niveau og kunne opnå ens fulde potentiale, så meget som muligt.
I min fritid nyder jeg at være sammen med familie og venner. Jeg sætter også pris på alenetid, hvor jeg fordyber mig i forskellige hobbyer og lærer nye ting. Jeg holder blandt andet af at læse bøger, tegne og spille computerspil. Jeg går også til klatring, hvilket jeg virkelig nyder, da det både udfordrer mig fysisk og mentalt. Tidligere har jeg dyrket flere forskellige sportsgrene, men i dag består min hverdag primært af arbejde og nye oplevelser efter gymnasiet.
Da min lillesøster gik i folkeskole, havde hun svært ved matematik. Da jeg tilbød at hjælpe hende, oplevede jeg, at hun udviklede sig hurtigt og endte med at klare sig bedre end nogensinde før. Det var en utrolig givende oplevelse, der har vækket min interesse for at være lektiehjælper. Jeg elsker at se andre mennesker opnå succes og vokse, hvilket også er en af grundene til, at jeg gerne vil hjælpe som lektiehjælper.
Jeg glæder mig til at møde dig, og ser frem til vores tid sammen.
Bedste hilsener,
Amani :)