Mit navn er Camilla, og jeg bor i Nordhavn med min kæreste og vores 2-årige søn. For nylig flyttede jeg tilbage til Danmark efter 14 år i London og Singapore, hvor jeg arbejdede med sprog, design og kultur hos Google og TripAdvisor.
Jeg elsker at læse, skrive, dyrke yoga, svømme og lære nye mennesker at kende. Jeg er nysgerrig, åben og tålmodig, hvilket også afspejler sig i min undervisning.
Det giver mig stor glæde at hjælpe andre med at navigere bedre i noget, jeg selv brænder for – nemlig dansk, engelsk og tysk litteratur og grammatik! 😊