Hej og velkommen til min profil!
Jeg er en glad og tålmodig person, der elsker at hjælpe andre. Jeg har selv haft svært ved nogle ting i skolen, så jeg ved, hvor meget den rigtige hjælp og forklaring kan betyde. Derfor prøver jeg altid at finde en måde at forklare ting på, som giver mening for den enkelte elev.
Jeg er pædagogisk anlagt og har nogle metoder, som har hjulpet mange med at forstå og huske stoffet bedre. Som underviser prøver jeg at gøre undervisningen spændende og hyggelig i stedet for stressende. Jeg bruger fx små quizzer og forskellige husketeknikker, så eleven lærer på en mere sjov og motiverende måde. For mig er det vigtigt, at eleven føler sig tryg og tør stille spørgsmål.
I min fritid går jeg op i træning, familie og venner, og jeg elsker generelt at lære nye ting.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg virkelig godt kan lide at lære fra mig og hjælpe andre med at få mere selvtillid i skolen.