Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Ulrik og jeg er uddannet folkeskolelærer i fagene historie samt natur/teknologi. Jeg har undervist i mere end 20 år og har derfor en bred undervisningserfaring i mange forskellige fag i grundskolen. Jeg har primært undervist i matematik og i mine linjefag. Min motivation og passion for at være underviser er relationerne til mine elever og at se dem udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
Jeg arbejder efter disse 10 kendetegn for at opnå en vellykket undervisning og relation til mine elever:
1. Rød tråd og struktur
2.Brug tiden på læring
3.Giv eleverne lyst til at deltage
4. Aktiver det, eleverne ved i forvejen
5.Sæt ord på det eleverne skal lære og hvorfor
6.Varier metoderne
7.Tag individuelle hensyn
8.Træn igen og igen målrettet
9.Fysiske rammer
10.Sig hvad du forventer
Jeg er venlig og imødekommende. Jeg har en tillidsvækkende og rummelig natur overfor andre mennesker. Jeg er et konkurrence menneske, og jeg vil gerne gøre det så godt man kan overfor mine medmennesker og mig selv. Jeg tror på, at vi kan udvikle os til gavn for os selv og andre mennesker, når vi er åbne og nysgerrige og bliver mødt med forståelse for vores faglige og menneskelige ståsted. Jeg har mange forskellige fritidsinteresser, og jeg interesserer mig for det meste sport og er både politisk og historisk interesseret. En af grundende til at jeg holder så meget af mine fritidsinteresser skyldes, at jeg får mange af mine grundlæggende behov opfyldt for at trives og udvikle mig som menneske.
Disse behov omhandler følgende.
1. Selvbestemmelse og autonomi.
2. At jeg får mulighed for at bruge mine kompetencer og evner ud fra mit nuværende niveau.
3. Og sidst, men ikke mindst, at jeg føler en samhørighed med min fritidsinteresse og med mine holdkammerater - eller en forbindelse med noget større end mig selv, som naturen; havet, skoven og himlen.
Jeg arbejder som lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for dig, og for at du også skal opleve og føle at du får dine eksistentielle behov for læring og personlig udvikling opfyldt og mødt af mig.
Med venlig hilsen Ulrik