Velkommen! Mit navn er Anna. Jeg elsker at nørde sprog og litteratur. Jeg kan hjælpe dig med dansk, historie, samfundsfag, billedkunst, design, engelsk, filosofi, religion og medier.
Jeg er altid klar med en god øvelse, der kan hjælpe dig videre, hvis du sidder fast. Når jeg underviser, plejer jeg at sige til mine elever, at dansk og de andre kulturfag er ligesom fysik og matematik - og det kan godt overraske mange - men når vi arbejder med litteratur fx, er der også et facit og det skal findes i teksten.
Som underviser er jeg struktureret og jeg skaber god undervisning ved at sikre balancen mellem det, der skal nåes på pensum og så det ekstra, det sjove, det overraskende. Jeg er tålmodig, så du skal ikke være bange for at stille mig et spørgsmål flere gange, så forklarer jeg det gerne igen på en ny måde.
Jeg kan godt lide at komme uden for "klasselokalets fire vægge" og supplere undervisningen med øvelser i naturen og byen eller på museum fx.
Jeg elsker også at bruge hænderne, strikke og lave diy projekter. For nylig har jeg læst et nyt fag på læreruddannelsen, Håndværk og design, her kan jeg bruge mine hobbyer direkte i undervisningen.
Jeg har en lille søn med min norske kæreste og bor i Oslo, jeg vil derfor oftest kunne undervise online og i Københavnsområdet, når jeg er der.