Jeg hedder Emilie, I sommeren 2024 afsluttede jeg som student fra Øregård Gymnasium i Hellerup. Efterfølgende tog jeg et sabbatår, hvor jeg rejste rundt i Asien i to måneder på en højskolerejse. I september begyndte jeg på Copenhagen Business School på Frederiksberg, hvor jeg nu læser en bachelor i virksomhedskommunikation og erhvervsøkonomi. I løbet af min gymnasietid har jeg altid været nysgerrig efter at lære nye ting, og med tiden har jeg også indset, hvor vigtigt det er at kunne lære fra sig. Det bruger jeg dagligt i min hverdag som studerende. I min fritid har jeg i nu 4 år været en fast og stabil medarbejder i BR Gentofte. Mit arbejde har lært mig at sætte mig i øjenhøjde med mennesker omkring mig ved at møde dem, hvor de er. Jeg vil gøre brug af den samme tilgang i min undervisning, da jeg er overbevist om, at det er et fundamentalt aspekt for optimal læring. Som tidligere elev, har jeg selv gjort brug af lektiehjælp fra GoTutor, og jeg har oplevet den selvtillid, det kan give. Den støtte, jeg fik, hjalp mig ikke alene med at forbedre mine faglige evner, men også med at tro på mig selv. Jeg brænder for at give denne oplevelse videre til andre børn og unge og bidrage til, at de kan opnå samme selvtillid og succes.