Hej og velkommen til min underviserprofil.
Mit navn er Ida, og som person er jeg tålmodig, positiv og giver mig tid til andre mennesker.
Jeg har været lærervikar for 0.–9. klasse og er nu frivillig hos både Børns Vilkår og CSM. Derudover har jeg en bachelor i psykologi og en bred interesse, der strækker sig fra det naturfaglige felt til sprogfagene.
Jeg lægger vægt på, at undervisningen skal være overskuelig for eleven, f.eks. ved at gennemgå dagsordenen sammen. Derudover har jeg fokus på, hvad der fungerer bedst for eleven læringsmæssigt, samt hvordan han/hun fremadrettet kan gribe opgaver an. Ikke mindst er et trygt læringsrum vigtigt, og det skabes gennem god kommunikation.
Som lektiehjælper hos GoTutor vil jeg gerne være en støtte for en anden og forhåbentlig være med til at give lyst til at lære og blive bedre.