Jeg er en 20 årig pige, som elsker at bruge energi i naturen, lave motion og være kreativitet. Til sommer afslutter jeg min gymnasiale uddannelse, hvorefter jeg starter på et sabbatår. Udover min skolegang, kan jeg rigtig godt lide at lave teater, strikke og gå en masse ture med god musik.
Jeg er vant til at tage ansvar og være en motiverende leder - i det seneste år har jeg blandt andet været leder for et fitnesshold på min skole. Derudover har jeg interesse i mentalt velvære, og i den forbindelse har jeg ledt meditations sessioner.
Jeg kan godt lide at bruge energi på at skabe stærke relationer, hvilket er en ressource i arbejdet som lektiehjælper, da jeg ser stor værdi i at skabe et trygt miljø.
Jeg er en empatisk person og det vil jeg som underviser bruge til at finde elevens individuelle behov, og sådan forsøge at møde eleven, på den måde der fungerer bedst for dem.
Jeg vil gerne være lektiehjælper ved GoTutor, fordi at jeg godt kan lide at arbejde med børn, og hjælpe dem med de udfordringer de har i forbindelse med skolen.
Faglige udfordringer kan fungere som en barriere, og også skabe besvær i det sociale.
Jeg vil finde det meningsfyldt at være med til at skabe en positiv oplevelse i skolen, så børnenes selvtillid styrkes.