Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ida og jeg er lige blevet student fra Hasseris Gymnasium. Jeg holder sabbatår, inden jeg næste år planlægger at begynde på medicinstudiet. I min fritid arbejder jeg for tiden i Fårup Sommerland og Bilka, for at kunne spare op til nogle ture til bl.a. Afrika og Japan.
Jeg kommer oprigtig fra Brønderslev, men flyttede til Aalborg for snart 5 år siden. Siden jeg har været lille har jeg altid være meget aktiv. Det var lige meget om det var fodbold, svømning eller håndbold.
I skolen har jeg altid været flittig, og elsket at lære. Derfor ved jeg, at jeg kan lære fra mig - jeg har selv en lillesøster, som jeg har hjulpet.
På gymnasiet havde jeg en videnskabelig linje med bioteknologi, matematik og fysik - hvilket jeg synes var en virkelig spændende retning. Derudover tilvalgte jeg spansk A, da jeg håber at kunne bruge det en af mine mange kommende rejser.