Hej! Jeg hedder Gustav. Jeg har lige nu sabbatår, efter at have dimitteret fra STX med Mat/Fys/Kem som linjefag, hvor jeg bruger tiden som lærervikar på en skole og pædagog i en SFO. I min fritid spiller jeg fodbold og computer/playstation med mine venner.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper, da jeg er vant til at lære fra mig. Jeg har haft hjulpet både venner og mindre søskende med afleveringer og lektier gennem folkeskolen og gymnasiet. Jeg kan samtidig også lide at lære fra mig, da jeg nyder at se folk lykkes med det, de har 'svært' ved gennem min hjælp. Jeg sikrer mig, at den underviste både kan stoffet og forstå det, således det ikke bliver udenadslære, men de vil kunne løse lignende opgaver selvstændigt. Jeg forsøger samtidig at vise den underviste flere veje til at forstå stoffet, hvis det er, at den første vej ikke lige lykkes. Jeg prøver altid at skabe en god stemning, så eleven føler sig tryg både omkring mig, men også stoffet.
Jeg glæder mig til at være din lektiehjælper!