Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Emil, og jeg har sabbatår efter at have færdiggjort en almen STX. I min fritid spiller jeg klaver, træner, laver standup og nyder at være sammen med mine venner. Jeg vil beskrive mig selv som udadvendt og social, og jeg kan godt lide at møde nye mennesker.
Som underviser er jeg tålmodig og lægger vægt på at skabe en rolig og afslappet atmosfære, så eleven føler sig tryg, tør stille spørgsmål og ikke oplever et ubehageligt pres. Jeg inddrager ofte humor i undervisningen, da det gerne må være både sjovt og hyggeligt at lave lektier men jeg bevarer samtidig den faglige seriøsitet.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg nyder at hjælpe andre, skabe gode relationer og møde nye mennesker. Det er utroligt givende at vide, at man gør en reel forskel og letter hverdagen for en elev.