Mit navn er Oskar, og jeg er en historiker, der lige er vendt hjem til Danmark efter mine studier i udlandet. Når jeg ikke er i gang med hverdagens stress og jag, bruger jeg det meste af min fritid på at cykle lange ture med en god lydbog i ørerne eller at spille rolle- og brætspil med mine gamle venner fra folkeskolen.
Jeg er en ganske afslappet og tålmodig person, og jeg er generelt af den simple overbevisning, at pres og alt for firkantede rammer blot gør ting værre. Som hjælper vil mit umiddelbare fokus være rettet imod at finde de vinkler og elementer i et fag, som griber den enkelte elev. Når de er fundet, kan jeg inddrage eleven aktivt ved at lægge vægt på disse. Hvis eleven bare skal terpe og remse sig igennem materialet til solnedgang, vil undervisningen aldrig sidde fast. Hvis eleven derimod inddrages på sine egne præmisser og finder den gnist, vil eleven selv ønske at opsøge ny viden, og det, som de lærer, vil sidde fast, da de selv deltager og bruger det. Jeg ser min rolle som den, der skal hjælpe dem godt på vej i den rejse.
Jeg er glad for at dele min viden og entusiasme for mine fag. Jeg har altid ønsket at arbejde med formidling på en eller anden måde, og det at hjælpe her er et glimrende udgangspunkt for netop det.