Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Alma og jeg læser jura på Københavns Universitet, hvor jeg er i gang med 3. semester. I sommeren 2024 afsluttede jeg en 2-årig HF på Frederiksberg HF. Efterfølgende tog jeg et sabbatår, hvor jeg blandt andet boede i Berlin og fik et spændende indblik i tysk kultur og samfund.
Som person er jeg tålmodig, lyttende og ansvarsbevidst. Jeg kan godt lide at lære fra mig og har hjulpet flere af mine klassekammerater i løbet af min skoletid. Jeg tror på, at god undervisning starter med at møde eleven dér, hvor de er – både fagligt og personligt. Derfor vil jeg lægge vægt på at skabe en tryg og støttende læringsramme, hvor eleven kan udvikle sig i sit eget tempo.
Der findes mange måder at gøre tingene på, hvorfor jeg vil gøre mit bedste for at finde den undervisningsform, der passer bedst til eleven.
Jeg har gået til håndbold i mange år. Jeg stoppede for nogle år siden, men synes stadig, at det er sjovt at se og følge med i. Jeg kan generelt godt lide at følge med i sport. Derudover kan jeg godt lide at læse og være kreativ.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for andre og hjælpe dem, der har brug for ekstra støtte.