Hej og velkommen til min underviserprofil.
Jeg hedder Andrea og bor i København, hvor jeg arbejder i en butik. Som person er jeg kreativ, glad for bøger, kunst, musik og keramik og så elsker jeg at lave mad.
Jeg husker selv, hvor meget det betød at have en lærer, der kunne forklare ting på forskellige måder. Alle lærer forskelligt, og derfor er det vigtigt at give tid og plads, så eleven kan få succesoplevelser. Det er også den tilgang, jeg tager med mig i min undervisning.
Med mig som lektiehjælper kan vi tage tingene i et tempo, der passer dig, hvor der er plads til at være frustreret, i tvivl og usikker. Det er helt naturligt i en læringsproces, og jeg står klar til at hjælpe med de udfordringer, der måtte opstå. Med trygge rammer, tålmodighed og god dialog lærer vi på en måde, der både er sjov, og hvor du styrker din faglighed gennem samtale, hvor du selv er aktiv som elev.
Jeg tilbyder undervisning i dansk og engelsk, fag jeg er stærk i og evner at formidle. Jeg har erfaring med at undervise internationale (engelsktalende) studerende i dansk over det seneste halve år, og jeg trives med at undervise elever i alle aldre.
Jeg ser frem til at møde dig og hjælpe med lektierne!