Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emilia og jeg læser dansk på tredje semester på Københavns Universitet. Som person er jeg smilende, imødekommende, rolig og tålmodig, og det er egenskaber, jeg tager med mig ind i min rolle som underviser. Her er jeg nærværende, pædagogisk og altid opmærksom på at tilpasse undervisningen til elevens behov, så det bliver et trygt læringsmiljø. Jeg har bred erfaring med børn, fra de yngste i vuggestuen til udskolingen, og jeg har også arbejdet med unge med autisme på et bosted, hvor det var vigtigt at være tydelig i opgaveløsningen. Som lektiehjælper hos GoTutor ser jeg en mulighed for et givende og fleksibelt studiejob, der kan give mig erfaring, som jeg vil kunne bruge fremadrettet, da jeg kan se mig selv arbejde med børn og unge i fremtiden.Jeg glæder mig til at møde dig!