Hej, og velkommen til min underviserprofil.
Jeg hedder Julie og jeg er meget skoleglad:) Derfor, er det vigtigt for mig, at gøre læring spændende, eller i det mindste lidt mindre kedeligt ;)
Mit job som tutor indebærer et hav af muligheder for mig selv, og jeg håber også at kunne skabe dem for mine elever, gennem en højnet motivation og forståelse for både specifikke fag og skole generelt.
Jeg går på STX i Skanderborg, i skolens sprog- og kulturklasse. Jeg interesserer mig meget for sprog og samfund, også selvom det er mindre håndgribeligt end matematik og diverse naturfag er. Derfor, har jeg også en mere slavisk gennemgang af sprog- og samfundsfag, hvor jeg i stedet ville fokusere mere på opgaveforståelse og -gennemskuelighed i matematik og naturfag.
For mig, er det vigtigt, at man ikke skammer sig over et behov for ekstra hjælp. Som en der stadig er i skole, ved jeg nemlig også, hvor stor forskel lærere- og læringsmetoder kan have. Derfor, ønsker jeg også en konstant dialog, hvorigennem vi forhåbentligt kan finde de metoder der fungerer bedst, gennem en tålmodig og fleksibel undervisning :)