Hej, og velkommen til min underviser profil!
Mit navn er Aya og til dagligt går jeg på HTX inde i Odense, hvor jeg har studieretningen Bioteknologi A og Matematik A. Da jeg har stor interesse for de natuvidenskabelige fagområder. I folkeskolen var jeg også udtaget til både DM i Naturfag og Tysk. Min interesse for sprog har jeg dog valgt forsat og dyrke i min fritid, ved at stadigvæk læse en masse bøger og udforske fremmedsprog.
Når jeg ikke er i skole spiller jeg rigtigt meget musik. Primært fokuserer jeg på sang og arbejde i et professionelt kirkekor, men spiller både klaver og orgel vedsiden af. Hvis jeg ikke sidder og spiller derhjemme kan jeg godt finde på at tegne i hånden.
I mine folkeskoleår og nu har jeg arbejdet med børn og unge i forbindelse med elevdemokrati, hvor jeg har afholdt events for folkeskoleelever eller blandt andet været med til at give inspiration til udviklingen af hjemmesider målrettet til at hjælpe børn og unge.
Som underviser har jeg fokus på aktivering i fagene, så det hele ikke bare er at sidde ned og skrive rigtigt eller forkert. Det kan være ting som at lave små brainbreaks eller finde sjove måder/metoder for at gøre det lettere for eleven at både engagere sig og forstå faget. Det er nemlig vigtigt for mig at min undervisning gør det overskueligt og sjovt for eleven at lære.