Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Mikkel og til daglig læser jeg til lærer på VIA, hvor jeg har Engelsk som hovedfag! Jeg har læst Maskinmester i 2 år før jeg fandt ud af, at jeg ville arbejde med mennesker. I min fritid læser jeg en masse fantasy sci-fi og filosofi. Jeg er viking reenacter og tidligere kampsport udøver, og jeg har undervist i dette både på børne og voksenhold i en del år.
Jeg benytter mig af min humor og prøver at finde noget fælles vi er interesseret i for at opbygge en relation. Jeg er et meget roligt menneske med stor tålmodighed, som jeg bruger til at skabe et trygt læringsrum.
Som underviser går jeg meget op i at møde eleven præcis, hvor de er, både fagligt og personligt. Hvert barn lærer forskelligt, og jeg sørger derfor for at tilpasse min undervisning, så det giver mest mening for dem.
Det er vigtigt for mig, at eleverne føler sig set og får anerkendelse for deres indsats.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!