Jeg hedder Mads, velkommen til min underviserprofil!
Min drøm har altid været at blive psykolog. Derfor fyldte karakterer meget for mig i min gymnasietid. Jeg er selv kørt død af flere omgange; var det ikke for en fantastisk mentor, omsorgsfulde forældre, engagerede og hjælpsomme lærere, så var min drøm ikke lykkedes. Det er med disse erfaringer, at jeg tilgår rollen som tutor, da jeg har oplevet på egen krop, hvor stor en indflydelse andre mennesker har haft på min indlæring og vedholdenhed. Jeg kan muligvis ikke gøre det faglige stof til adspredelse, dog tilstræber jeg mig at give eleven en god oplevelse, hvor vi fejrer succeserne, samtidig med at vi både nysgerrigt og opmuntrende tilgår elevens udfordringer.