Velkommen til min underviserprofil! Jeg hedder Clara og jeg er meget glad for at lære og lære fra mig. I min fritid er jeg en del udenfor, specielt ved vandet. Jeg har altid svømmet og har fridykket som hobby i nogle år også. Derudover har jeg i mange år været frivillig hjælpetræner for børn i aldersgruppen 3-7, hvor jeg har undervist i dans og forskellige sanglege. Jeg er meget kreativ på mange fronter, og derfor er jeg dygtig til at tilrettelægge undervisningen for min elev, så de for ultimativt mest ud af min undervisning. Uanset om det er kreative opgaver eller en slavisk gennemgang, kan jeg tilrettelægge det efter elevens ønsker, og jeg er fleksibel i min form for undervisning. Jeg er meget jordnær og rolig, og har en stor portion tålmodighed, da jeg ved hvad læring kræver. Normalt går jeg på STX på Viborg Katedralskole og har linjen Bioteknologi. Jeg er lektiehjælper ved GoTutor fordi jeg ønsker at give min egen lyst til læring og viden videre til andre, der finder det svært. Jeg ønsker at finde en indre motivation for mine elever, og hjælpe dem godt på vej til at blive glad for læring.