Hej! Mit navn er Silje, og dette er min underviserprofil.
Efter to års sabbatår startede jeg i sommers på uddannelsen finansbachelor på Copenhagen Business Academy, da jeg har en drøm om at blive ejendomsmægler. Jeg bor alene, og udover skolen kan jeg godt lide at bruge min tid på at træne, være sammen med mine venner og familie samt sidde med kreative projekter og spændende bøger.
Jeg har i mange år redet og haft egen hest, og selvom jeg ikke gør det mere, elsker jeg stadig at snakke om det. Jeg er i det hele taget meget glad for alle dyr :) Derudover har jeg også danset i mange år, så dette vil også kunne være noget jeg kunne "bonde" med en elev over.
I gymnasiet havde jeg en naturfaglig linje, men jeg har senere opdaget, at det især er det finansielle som jeg finder spændende. Jeg har altid været god til at formulere mig, både på skrift og i tale. Jeg er meget tålmodig, venlig og glad, og jeg kan godt lide at lære fra mig.
I mine sabbatår arbejdede jeg fuldtid på en café, og her har jeg blandt også haft ansvar for at lære min nye kollegaer op, og været en person de altid kunne få hjælp hos. Jeg møder altid op på arbejde med et godt humør, og tager alle udfordringer med et smil.
Som lektiehjælper håber jeg at kunne være med til at udvikle og give selvtillid, for i sidste ende at kunne medvirke til et endnu bedre skoleforløb for eleven. Jeg har tidligere hjulpet min søster med hendes skole, og har finder det meget givende at kunne min viden fra folkeskole, gymnasie og nu universitet videre.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!
Mvh Silje