Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Caroline, og jeg elsker at gøre svære emner lette at forstå - og at se lyset tænde i øjnene på den, der pludselig “fanger” den!
Siden jeg blev færdig som cand.mag. i 2019, har jeg arbejdet med sprog og kommunikation, og blandt andet oplært studerende og samarbejdet med unge frivillige. Jeg har derfor masser af erfaring med at formidle viden på en måde, der er tydelig, tryg og motiverende.
Jeg er selv samfundsfaglig student og kan især hjælpe med dansk, engelsk og samfundsfag. Som person er jeg smilende, rolig og kreativ. Når jeg ikke arbejder som freelancer eller lektiehjælper, spiller jeg musik, følger med i politik eller går ture i skoven med vores to hunde.