Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Marcus. Jeg er en rolig, tålmodig og imødekommende person, som godt kan lide at hjælpe andre. Jeg går op i, at den jeg underviser, føler sig tryg og får en forståelse for stoffet frem for bare at lære det udenad.
Som lektiehjælper vil jeg forsøge at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og forklare tingene på en simpel og overskuelig måde. Jeg synes, det er vigtigt at skabe en god stemning, hvor eleven tør stille spørgsmål og lave fejl.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil bruge mine egne erfaringer fra skolen til at hjælpe andre elever med at blive bedre og få mere selvtillid i deres fag.