Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Golistan og jeg er et kreativt menneske, der bruger min fritid på at spille skuespil, danse og synge. Denne kreativitet har givet mig en mere legende og sjov tilgang til læring, hvilket jeg mener kan inspirere elever, der måske finder skolen en smule kedelig til tide.
Jeg har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper i en vuggestue, hvor jeg fik erfaring med at skabe trygge rammer for børn. Jeg fandt arbejdet utroligt meningsfuldt, og mit mål er at videreføre denne erfaring som lektiehjælper. Jeg er et engageret menneske med et nysgerrigt sind og en stor lærelyst. Denne lyst til at lære vil jeg nyde at kunne give videre.
Jeg har en særlig interesse for humaniora fagene og læser mange bøger, noveller og digte i min fritid. Blandt mine yndlingsforfattere er den legendariske Tove Ditlevsen, filosofiske Ursula K. Le Guin og lige nu er jeg i gang med klassikeren "Forbrydelse og straf” af Dostojevskij.
Jeg glæder mig til at møde dig!