Jeg hedder Mia, jeg er en glad og smilende pige. Lige nu er jeg i gang med at uddanne mig som matematiklærer, så synes det vil være spændende at hjælpe en elev, som har behov for hjælp i matematik. Derudover er jeg i min fritid gymnastikinstruktør for børnehold i Silkeborg, også kan jeg godt lide at bruge min tid på at bevæge mig og være sammen med mine venner.
Jeg har i mine sabbatår arbejdet som pædagogmedhjælper, hvor jeg har været støttepædagog i undervisningen, samt lærervikar. Derudover har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper på en specialskole, samt arbejdet med førskolegruppen. Igennem mine job har jeg fået nogen gode relation til de børn og elever jeg havde. I forbindelse med at være støttepædagog har jeg især arbejdet med en til en relation, og hvordan jeg skulle fortælle hvordan man skal lave forskellige matematiske opgaver på forskellige måder.
Grunden til at jeg er lektiehjælper ved GoTutor er fordi jeg godt kan lide at lære fra mig, også vil jeg gerne være med til at give troen på at de godt kan finde ud af matematik.