Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har altid fundet glæde i at kunne hjælpe klassekammerater og medstuderende med forståelse i forskellige fag, og at kunne videregive evnen til at løse opgaver. Særligt i matematik har jeg ofte hjulpet.
Jeg har erfaring med at lære fra mig, både som lærervikar på Refsvindinge Friskole og matematik-mentor på Nyborg Gymnasium.
Jeg er glad for at arbejde med mennesker, og har let ved at tage ansvar. Derudover tror jeg på, at alle kan få en bedre forståelse af matematik, såfremt den rette indgangsvinkel til de givne problemer findes.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!