Velkommen til min undervisningsprofil!
Jeg er studerende på sidste år af min kandidatuddannelse i Økonomi (Cand. polit.), ved Københavns Universitet.
Ved siden af studiet går jeg meget op i sport og træning og en generelt aktiv livsstil. Jeg er en rolig, smilende person, der lægger vægt på respekt og god kommunikation.
Som underviser prioriterer jeg at skabe et trygt og positivt rum for undervisningen. Det er vigtigt for mig at skabe gode oplevelser, og anerkende særligt de små sejre og fremskridt undervejs.
Jeg er tålmodig og tilpasser min undervisning til den enkelte elevs personlighed, faglige niveau og behov.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg kan lide at hjælpe andre, og fordi jeg selv ved at det nogle gange er rarere at få hjælp udefra end fra en nær relation.