Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Matilde og jeg starter på læreruddannelsen i København til august. Jeg har boet 3+ år i Berlin og taler flydende tysk - og vil naturligvis gerne være lektiehjælper i tysk og sprede med glæden for dette fag.
Jeg elsker at lære fra mig - i mine hidtige jobs i restaurationsbranchen har dette foregået i praksis i forbindelse med oplæring af medarbejdere, gæstepræsentation af mad og vin og afholdelse af vinsmagninger for større grupper.
Jeg glæder mig til at danne en relation til eleven og finde frem til, hvordan vedkommende bedst tilegner sig ny viden.
Jeg vil sørge for at tilrettelægge undervisningen sådan, at eleven får en god oplevelse, får oplevelsen af succes og af virkelig at have forstået materialet.
Vi skal sammen sætte små delmål, så processen virker overskuelig, og som noget vedkommende har lyst til og mod på at springe ud i.
Jeg glæder mig!