Jeg har 25 års praktisk erfaring med regnskab, økonomistyring, finansiering og virksomhedsstyring fra revisionsverdenen og den finansielle sektor. Jeg har tidligere stået for interne undervisningsforløb i en større dansk international virksomhed. Jeg er vant til at lære fra mig og inddrager modtageren så meget som muligt.
Jeg motiveres af at kunne lære fra mig med udgangspunkt i både min teoretiske baggrund som cand.merc.aud. og min mangeårige praktiske erfaring. Hvis jeg kan hjælpe studerende med at "bryde koden", så de får en grundlæggende forståelse for faget og bliver klar til eksamen, vil det være en stor tilfredsstillelse.
Som person er jeg tålmodig, venlig, imødekommende og generelt struktureret og velforberedt, bl.a. i forbindelse med at jeg tidligere har undervist.
Jeg er far til tre børn - to børn i folkeskolen og et barn i gymnasiet. Jeg har derfor flere års erfaring med lektiehjælp på privatfronten, herunder også erfaring med et barn med autismediagnose.