Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Tais, og jeg er biologistuderende. Jeg har en meget let tilgang til problemer og altid har indstillingen, at det hele nok skal gå. Er der noget, man ikke forstår, er der ingen grund til frustration – læring er en proces, der kræver tålmodighed.
I min fritid nyder jeg specielt at være sammen med venner, sætte mig med noget underholdning (film, serier) – gerne noget, der er tankevækkende. Jeg hænger også ofte ud virtuelt med de venner der bor langt væk, oftest gennem videospil eller bare ved at snakke sammen over opkald.
Undervisningstilgangen starter med at klargøre forventningerne, eleven og forældre har, motivation/ambitionsniveauet af eleven, samt området og omfanget af lektiehjælp, der efterspørges.
Har eleven præferencer til læringsmetoder, ønskes dette også.
Min sædvanlige tilgang, når jeg skal hjælpe nogen igennem et fagligt problem, er at forstå, i hvilket omfang personen forstår emnet, hvad der giver problemer, og så hjælpe derfra. Dette har jeg mest af alt erfaring med fra gymnasie og universitet, da jeg lærer specielt godt ved oplæsning i grupper.
Jeg betragter det som vigtigt, at personen, jeg hjælper, ikke er bange for at svare forkert, og at de får lov til virkelig at tænke tingene igennem – sådan at de ikke bare får udleveret svarene, men selv får skabt en dybere forståelse for sammenhængen.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper, da jeg selv finder glæde i at se andre lære de ting, jeg selv syntes var hårde engang, samt at jeg forstår, at ambition og motivation ikke altid går hånd i hånd, selvom det ønskes.