Jeg er en glad og smilende person, som har en passion for at lære fra sig. Jeg er meget sportsintresseret og følger med i fodbold, cykling, samt diverse slutrunder. Derudover nyder jeg at læse, løbe, lytte til musik og være social med mine venner. Jeg følger med i samfundet og popkulturen.
Som underviser er jeg tålmodig og forstående. Jeg vil så vidt muligt relatere læringen til elevens interesser, samt præsentere viden teoretisk, såvel som led i aktiviteter.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi at jeg ønsker at give elever et roligt og uformelt læringsmiljø, frit for forventninger. Jeg har i min egen skolegang ofte blevet sat sammen med dem i klassen, som havde det svært, da jeg har en forstående tilgang til mennesker. Derudover har jeg en lillebror med svær ordblindhed og ønsker derfor at kunne hjælpe andre med at få lignende succesoplevelser som han har endt med at få.
Jeg har gennem min skolegang været tutor for yngre klassetrin, hvor jeg planlagde og udførte fællelskabsfremmende aktiviteter.