Hej og velkommen til min profil! Mit navn er Emma. Jeg har sunget i kirkekor i 7 år. Jeg elsker at hækle, være kreativ og spille computer i min fritid.
Jeg går og overvejer at uddanne mig til lærer, hvilket jeg har gjort i mange år, så det her er en fantastisk mulighed for at arbejde på mine evner som underviser. For at finde ud af om det er den rigtige uddannelse for mig:)
Til hverdag hjælper jeg mine søskende med deres lektier - når mine forældres evner ikke rækker længere. De går i 0., 3. og 6. klasse. Jeg har hjulpet de to ældste i nogle år nu.
Jeg er tålmodig og god til at forklare tingene, så det giver mening. Jeg har fundet ud af flere forskellige måder at undervise mine søskende på, fordi jeg ved, at der findes mange måder at forstå et emne eller dele af et emne på. Når noget ikke giver mening I første omgang, prøver jeg en ny vinkel - indtil jeg har fundet den, der virker bedst.
Det har givet mig erfaring med at møde elever dér, hvor de befinder sig i deres akademiske udvikling, og tilpasse undervisningen derefter. Jeg lægger hurtigt mærke til når nogen har brug for mere tid, en anden forklaring, eller et roligere tempo, så man tør stille spørgsmål og prøve sig frem:)