Jeg er ung mand der trives med at have mange bolde i luften. På et personligt plan er min opgaveløsning karakteriseret af en høj arbejdsmoral, stor ansvarsfølelse, stort selvstændigt initiativ, og omstillingsparathed. Jeg arbejder struktureret, og føler et stort ansvar overfor mine opgaver og de folk jeg arbejder med. Helt generelt brænder jeg for undervisning og formidling. Det er dybt motiverende for mig at være kunne bidrage til udvikling hos en person/grupper af personer. Jeg har mange års erfaring som underviser for voksne i både nationale og internationale kontekster.
Min undervisningserfaring kommer primært som gennem funktionen som instruktør og befalingsmand i Hjemmeværnet og Hæren. Her har jeg undervist i alt fra førstehjælp, over kommunikation til konflikthåndtering. Jeg er uddannet instruktør (tilsvarende til voksenpædagogisk grunduddannelse), og har over 7 års erfaring med undervisning. Derudover har jeg også været lektiehjælper i Mat B igennem 6 måneder for én person. Mine spidskompetencer er utvivlsomt indenfor historie og samfundsfag i kraft af, hvordan særligt disse er blevet videreudviklet og anvendt i forbindelse med 3,5 år på Ruslandstudier. Studiet har givet mit følgende viden, færdigheder og kompetencer:
• Mundtligt og skriftlig russisk sprog, herunder diskursanalyse
• Analyse af russisk samfund, historie, kultur, samt inden- og udenrigspolitik
• Regional og international perspektivering af Rusland og det tidligere Sovjetunionen
• Sikkerheds- og forsvarspolitisk analyse af Rusland
• Skriftlig akademisk projektarbejde
Min fritid bliver primært brugt på fysisk træning, musik, og samvær med venner og familie. Hertil har det stor værdi for mig at forøge min egen viden og indsigt i verden omkring mig, og en tur i garage for at skrue på knallerten er heller ikke dårligt.