Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Julius, og jeg bor i Århus. Til daglig læser jeg fysik på AU. Før dette gik jeg på HTX i Sønderborg. Jeg mener, at alle kan få glæde af at have kompetencer inden for det naturfaglige, og at alle kan opnå disse kompetencer.
Jeg er en glad, udadvendt og social person, som værdsætter at bruge min tid sammen med andre mennesker. Jeg er særligt glad for at spille brætspil med mine studiekammerater eller nye mennesker i brætspilsklubber. Om sommeren er jeg glad for at sejle, og det er her, jeg har fundet min kærlighed til at lære fra mig. Her har jeg blandt andet hjulpet HF-søfartselever med praktisk sømandskab, kortlæsning og navigation. Jeg finder stor glæde ved at give andre en succesfølelse.
Jeg mener, at det at være en god underviser kræver, at man er tålmodig og empatisk, og at man er i stand til at møde dem, man underviser, der hvor de er. På den måde kan man finde den undervisning, der passer bedst – der findes ikke kun én måde at lære på. Jeg tror på at alle har mulighed for at lære.
Jeg er en del af GoTutor, da jeg selv har oplevet den forskel det kan gøre at der er nogen der hjælper en. Jeg tror på at den selvtillid det kan give en at lykkes i et fag, kan hjælpe i andre fag. Den person vil jeg gerne være for andre.