Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung mand, der i øjeblikket læser til civilingeniør i elektronik og IT på Aalborg Universitet. Jeg er især skarp på matematik, men også fysik og historie er blandt mine stærke sider. Teknisk relaterede emner er generelt et stort interesseområde for mig.
Jeg elsker at dykke ned i stoffet og forstå det helt i dybden, samtidig med at jeg formår at forklare komplekse koncepter på en måde, så alle kan følge med. Jeg får stor glæde af at hjælpe andre med deres faglige udfordringer og giver ikke op, hvis en forklaring skal gentages. Jeg finder altid nye måder at formidle stoffet på – om det så er gennem visuelle hjælpemidler eller klare verbale forklaringer.
I min fritid spiller jeg fodbold, hvor jeg spiller som målmand, træner i fitness og spiller computer. Jeg er en ægte nørd, og jeg elsker det!