Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Josephine, og jeg er en glad og udadvendt person med stærke kompetencer i størstedelen af folkeskolens fag. Jeg er en del af GoTutor, fordi jeg altid har haft en stor passion for at lære - og ikke mindst for at lære fra mig. Mit mål er at hjælpe andre unge med at få samme glæde og selvtillid i deres læring.
Når jeg underviser, gør jeg mit bedste for at skabe trygge rammer, hvor der er plads til fejl, og hvor læring opleves som spændende og engagerende fremfor svært og demotiverende. Jeg tilpasser min undervisning til elevens niveau, så det bliver overskueligt og meningsfuldt.
I min fritid elsker jeg at spille musik og lytte til det, og jeg har en stor samling vinylplader. Jeg kan også godt lide at læse, være sammen med venner og tage billeder med mine gamle filmkameraer. Desuden er jeg glad for dyr og planter og bruger meget tid i skoven.
Mine stærkeste og yndlingsfag at undervise i er fransk, matematik og naturfag. Da min mor er fra Danmark og min far fra Belgien, har jeg et godt sprogøre, især til fransk. Jeg underviser også i en bred vifte af folkeskolens fag og kan hjælpe elever fra 0.-9. klasse.
Jeg har stor erfaring med børn og unge, blandt andet fra mit arbejde som frivillig i Danske Skoleelevers sekretariat i Aarhus i skoleåret 24/25, hvor jeg har afholdt kurser og emnedage for folkeskoleelever i alle aldre. Dette har styrket mine evner som tålmodig og engageret formidler.
Jeg er snart færdig med at tage kørekort og ejer en Velo Solex, så transport er intet problem.
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig godt på vej med dine faglige udfordringer!