Velkommen til min profil.
Som person er jeg meget nysgerrig. Jeg elsker at søge svar på de spørgsmål, som konstant popper op i min bevidsthed. Mine svar henter jeg fra dialog med min omverden: mennesker samt fra bøger og andre medier.
Denne nysgerrighed forsøger jeg at smitte andre med i undervisning. Jeg mener nemlig, at nysgerrighed er den bedste motivation for at lære noget nyt.
Jeg har arbejdet som lærer i mange år, men har også arbejdet som gymnasielærer og censor på læreruddannelsen. Fagligt har jeg en læreruddannelse og nogle universitetsuddannelser i rygsækken. Jeg er en god og nysgerrig makker for dig til det, der måske er svært lige nu.
I min fritid er jeg et aktivt hunde- og naturmenneske. Derudover holder jeg meget af at læse, se film og spille brætspil.