Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Emilie, bor i Næstved og er i gang med en STX-uddannelse til daglig.
Jeg elsker at hjælpe andre og få dem til at tro på sig selv, og jeg ved, hvor meget det kan betyde, når nogen tager sig tid til at forklare tingene i et roligt tempo. Jeg er tålmodig, nem at snakke med og god til at finde ud af, hvordan den enkelte lærer bedst.
Jeg går til klaver og er interesseret i at arbejde med dyr senere hen, men lige nu brænder jeg for at være den bedste tutor for mine elever. Som tutor vil jeg sørge for at skabe et trygt miljø, hvor eleverne føler, at de kan stille spørgsmål og have en dialog om opgaverne, hvor vi finder frem til løsningerne sammen. Derudover vil jeg have fokus på, at eleverne selvstændigt kan forstå opgaverne, så lignende opgaver kan løses fremover uden hjælp.
Håber vi ses snart!